Skolerne i Sorø passer de små

Samtlige 6 skoler i Sorø Kommune har arrangeret nødpasning for eleverne i 0.-3. klasse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om der er lockout, bliver de yngste elever i Sorø Kommune passet. De 6 skoler i kommunen er gået sammen om at arrangere nødpasning.

- Vi har besluttet, at det skal være ens for alle eleverne her i Sorø, så uanset hvor ulykkeligt det her er, vil der være forskellige aktiviteter for eleverne i 0.-3. klasse. Vejret er heldigvis godt i dag (tirsdag red.), og hallen og gymnastiksalen vil også komme i brug, lyder det fra Henrik Madsen, der er ksoleleder på Pedersborg Skole ved Sorø.

Undervisning på lørdage og aftener

Det er lærere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, lærere som ikke er med i Danmarks Lærerforening og så pædagoger, der står for nødpasningen, og mens de mindste elever altså skal i skole i Sorø, må de ældste blive hjemme.

Med en måned til eksamenerne begynder, kan det blive en presset affære at nå at blive klædt optimalt på, men Henrik Madsen understreger, at skolerne vil gøre, hvad de kan for at eleverne får deres undervisning, når lockouten slutter.

- Der vl blive arrangeret lørdagsundervisning og aftenundervisning, hvis det er nødvendigt, siger han til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik