Skolelukninger giver dyrere elever

Dyrere elever i folkeskolen og flere i privatskoler. Det er resultatet i blandt andet Lolland kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra 2007 til 2009 har otte af landets kommuner lukket fire eller flere selvstændige skoler, hvilket har fået 17 procent flere forældre til at melde deres børn ind i en privatskole i de samme kommuner. Det er næsten tre gange så mange som i de kommuner med ingen eller ganske få skolelukninger.

Eleverne er også blevet dyrere i de otte kommuner - en stigning på 12 procent eller næsten dobbelt så meget i udgifter som i de øvrige kommuner.

Lolland er eet af eksemplerne på en kommune, der har lukket adskillige skoler.

Udgifterne til en folkeskoleelev i Lolland kommune er ifølge Tom Larsen, skoleudvalgsformand i Lolland Kommune, steget med 13 procent siden 2007.

Ifølge udvalgsformanden i Lolland Kommune skyldes stigende udgifter, at besparelserne på skolesammenlægninger er blevet brugt til blandt andet at give eleverne flere timer og at udgifterne alligevel ville stige som følge af faldende elevtal.


Nyhedsoverblik