Nyt loft styrtet ned på Næstved Handelsskole (VIDEO)

Det et år gamle loft i auditoriet på Næstved Handelsskole er styrtet sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det meste af loftet i auditoriet på Handelskolen i Næstved styrtede i weekenden sammen.

Se video af det nedfaldne loft herunder: 
[video:flv:081215_loftfaldetned.flv]

Det voldsomme uheld skete lørdag aften, og det priser skolens ledelse sig lykkelig over.  For det betød, at der ikke befandt sig hverken personale eller elever i det store lokale.

Ingen er altså kommet til skade ved sammenstyrtningen. Og ingeniører arbejder nu på at finde frem til årsagen.

Se direktør for Handelsskolen i Næstved, Steen Sørensens, reaktion på uheldet herunder:
[video:flv:081215_handelsskole.flv]

Entreprenøren bag byggeriet af loftet er Børge Jakobsen & Søn i Næstved. Her er mester noget overrasket.

- Det eneste jeg kan se kan være galt er, at der er brugt forkerte skruer og rawplugs, siger Peter Jakobsen.

I løbet af eftermiddagen testede ingeniører og håndværkere ophængene i tilsvarende lofter på Handelsskolen. Prøverne tydede på, at ophængene kan bære det, de skal.

- Efter prøverne er jeg mere forvirret. Det lader ikke til, at der er noget galt med skruerne, men nu må vi se, hvad teknikerne finder ud af, siger Peter Jakobsen.

De kommende dage skal flere undersøgelser slå fast, hvad årsagen til loftets kollaps kan være.


Nyhedsoverblik