Det vi har sammen

Forstander: Kriminaliteten er ude af kontrol

Foto: TV ØST

Mængden af kriminalitet i Fårevejle-området er nu så stor, at forstander blæser alarm.

Der er meget kriminalitet i Fårevejle-området. Derfor er en lokal forstander ikke overrasket over, at en 17-årig dreng natten til søndag stak en 48-årig mand ned i Fårevejle.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Forstander savner støtte
Forstander Frank Ørndrup Elzer fra Faarevejle Fri- og efterskole siger:

- Hændelsen er hverken enestående eller overraskende. Som skole har vi i årevis forsøgt at råbe politi og kommune op omkring de problemer, der er omkring en stor gruppe unge i Fårevejle og omegn. I de seks år, jeg har været på skolen og formentlig også tidligere, har vi måttet finde os i hærværk, indbrud, vold, trusler og chikane uden at opleve den store støtte fra de instanser, som burde løse den type problemer, siger han til Nordvestnyt.

Kommunen vil have mere fokus

Kommunedirektør Gitte Løvgren afviser dog kritikken, men erkender, at der nu skal sættes fokus på unge med kniv.

- Det er ikke et billede, jeg kan genkende, at der er grupper med stærkt kriminel adfærd i Fårevejle. I forhold til den konkrete situation er vores klubmedarbejdere og SSP dog allerede i weekenden gået i gang med at tage kontakt til de unge i byen for at undgå, at de bærer kniv, og så vil vi tage sagen op med politiet i lokalrådet, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App