Det vi har sammen

Skoleleder angriber sine lærere på Facebook

Foto: TV ØST

En uges forsøg med en heldagsskole for TV2 er endt med mudderkastning i Næstved.

En skoleleder fra Næstved er havnet i skarp modvind, efter hun på Facebook har angrebet sine lærere. De var nemlig ikke med på ideen om at prøve kræfter med den skolemodel, som kommunerne ønsker at gennemføre i Danmark.

Det er lederen af Sct. Jørgens Skole i Næstved, Camilla Hoffmann, der på Facebook i skarpe vendinger har kritiseret sine ansatte for at takke nej til at prøve kommunernes ønske-skole af i ugen op til påske.

Det skriver Sjællandske.

Opfordret af TV

Det var TV2, der foreslog skolen at gøre forsøget – og meningen var, at det skulle være fulgt tæt af den landsdækkende tv-kanal.

Men en afvisning af ideen fra skolens tillidsmænd og Danmarks Lærer Forening fik skolelederen til at fare i flint på Facebook. Her skrev hun, at hun tvivler på, at medarbejderne har mod på at tage udfordringen op – og mente, at det var en god ide at prøve ideerne af, før de blev gennemført.

Tillidsmand forarget

Udmeldingen på den offentlige facebookprofil forarger dog lærernes tillidsmand på skolen.

De er nemlig slet ikke blevet hørt formelt om sagen, siger de, og mener under alle omstændigheder, at det er et meget dårligt tidspunkt at gennemføre sådan et forsøg nu. Det kunne nemlig påvirke lærerenes forhandlinger i Forligsinstitutionen på et tidspunkt, hvor lærerne føler sig usikre på deres arbejdsvilkår.

Camilla Hoffmann beklager i dag i avisen sin udmelding på facebook.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App