Skoleformand forlader posten i protest

Sct. Jørgens Skole i Næstved har fået ny skolebestyrelsesformand, efter at Suzanne Wennicke har forladt posten i protest mod kommunens nye skolestruktur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Suzanne Wennicke er så uenig med Næstved kommunes planer om en ny skolestruktur, at hun har valgt at forlade posten som skolebestyrelsesformand på Sct. Jørgens Skole. Det skriver Sjællandske.

Den nu forhenværende formand har svært ved at forene sig med tanken om, at de 17 folkeskoler per 1. august 2016 bliver nedlagt og i stedet organiseret i seks nye distrikter med områdeledelse.

- Jeg har altid sat en ære i at gøre et godt stykke arbejde i skolebestyrelsen. Man må også have hjertet med, og det kan jeg ikke i det her. Det arbejde, der ligger forude, kan jeg ikke stå inde for. Det mangler forankring i noget demokrati, og jeg har ikke længere den tillid, der skal til. Så vil jeg ikke være med, siger Suzanne Wennicke til avisen med henvisning til, at hun føler, at skolerne er blevet forbigået i beslutningen om indførelsen af områdeledelse.

Næstformand i skolebestyrelsen Anders Hein Christiansen har nu overtaget formandsposten på Sct. Jørgens Skole.

 


Nyhedsoverblik