Det vi har sammen

Skole må lukke

Foto: TV ØST

En tryg hverdag for eleverne på en lille privatskole på Sydsjælland kan være slut i næste uge. Skolen mangler penge og er lukningstruet. De har bedt flere kommuner om hjælp, men her er der ingen støtte at få.

I mere end tyve år er børn blevet undervist på Fladså Privatskole. Klasserne er små, og eleverne kommer primært fra folkeskoler, hvor de blev mobbet eller havde svært ved at få den hjælp de ønskede fra lærerne.

Men den 1.april må skolen sandsynligvis lukke. Der mangler penge i kassen, og eleverne skrev derfor i dag breve til flere borgmestre for at få hjælp.

- Vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vores elever har lidt mange nederlag tidligere i deres skoleforløb på folkeskolerne, og nu får de så et til, siger mor og bestyrelsesmedlem på Fladså Privatskole, Katja Nielsen. 

Fladså Privatskole fik statstøtte inden dette skoleår. Her var man fire elever fra at opfylde kravene. Skolen har derfor søgt om støtte hos de kommuner, som eleverne hører under. En halv million fra både Næstved og Vordingborg kommuner vil redde skolen, så eleverne ikke skal tilbage til folkeskolen.

Men umiddelbart er der ingen økonomisk hjælp at hente. På Fladså Privatskole frygter man, at mange elever vil falde igennem på folkeskolerne.

- Det tror jeg ikke vil ske. Vi har mange skoler - nogle har få elever, andre mange - og der er mange dygtige lærere med specielle kompetencer. Og så kan jeg ikke se, hvor vi skal finde den halve million kroner, når vi har tilbud, vi mener kan dække deres behov, siger formand for Udvalg for Børn og Familie i Næstved Kommune, Søren Dysted (Soc.dem.)  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App