Det vi har sammen

Skole evakueret efter fund af sprængfarlige kemikalier

Foto: TV ØST

Nr. Jernøse Skole ved Holbæk måtte ved 14-tiden onsdag evakueres efter at der under en oprydning i skolens fysiklokale blev fundet krystalliseret æter.

Kommunens genbrugspladser ønskede ikke at tage imod de farlige kemikalier, og i samråd med politi og det kommunale beredskab blev det besluttet at sende eleverne hjem, afspærre skolen og tilkalde forsvarets ammunitionsryddere.

Krystalliseret æter er meget ustabilt, og den fundne mængde havde en sprængkraft, der svarer til cirka 250 gram koncentreret sprængstof. En eksplosion kunne have raseret store dele af skolen.

Derfor ønskede ammunitionsrydderne ifølge TV2 ØST ikke at transportere kemikalierne længere end højest nødvendigt, og klokken 18.30 blev de bragt til en såkaldt kontrolleret sprængning på en nærliggende mark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App