Skole beder elever om at blive hjemme

Asgårdsskolen i Benløse brændte lørdag morgen. Derfor bliver eleverne bedt om at blive hjemme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kraftige røg- og sodskader efter brand. Det er grunden til, at eleverne på Asgårdsskolen i Benløse bliver bedt om at blive hjemme mandag og tirsdag, skriver P4 Sjælland.

Lørdag morgen opdagede en hundelufter, at der kom røg ud fra skolen, og brandvæsenet blev tilkaldt. Indtil videre tyder det på, at branden startede i skolens hjælpemiddeldepot i en kompressor til en luftpumpe.

Skolen er ved at blive rengjort, men skoleleder Lars Bang Petersen skriver på skolens hjemmeside, at røg- og sodskaderne er så omfattende, at der først bliver åbnet op igen onsdag morgen.

Derfor bliver alle forældre bedt om at holde deres børn hjemme, men der er arrangeret nødpasning på Benløse Skole for de børn, der måtte dukke op mandag morgen.

Du kan læse meddelelsen fra skolen her


Nyhedsoverblik