Skød efter lillebror med harpun

En 28-årig psykisk ustabil mand er varetægtsfængslet i fire uger efter at have været tæt på at ramme sin lillebror med en harpun.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden ramte med harpunen få centimeter fra sin lillebrors hoved. Det skriver Kalundborg Folkeblad i dag.

Han forklarede episoden med, at de havde siddet en gruppe i lillebroderens lejlighed tirsdag aften. Den 28-årig var pludselig blevet bange for en anden tilstedeværende, som han ikke kendte. Derfor skyndte den 28-årig sig hjem i sin lejlighed på Nyvangsvej i Kalundborg. Da lillebroren og den ukendte mand troppede op foran hans dør, greb den 28-årig sin harpun og skød ud af vinduet. Manden ramte kun få centimeter fra lillebroderens hoved.

- Jeg ville ikke have, manden skulle gøre min familie fortræd, fortæller den 28-årig, der havde tydelige psykiske problemer.

Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.


Nyhedsoverblik