Det vi har sammen

Skjulte priser på begravelse

Foto: TV ØST

Mange bedemænd vil ikke oplyse om deres priser. Og blandt dem, der er åbne om priserne, er der store prisforskelle. Det viser en undersøgelse, som forbrugerbladet TÆNK har lavet.

Her i landsdelen viser TÆNK's undersøgelse en prisforskel for godt 4.000 kroner fra den billigste til den dyreste begravelse.

Men undersøgelsen er langt fra omfattende for otte ud af 10 bedemænd vil slet ikke svare på, hvad en standardbegravelse koster.

Bedemand Per Østen i Ringsted vil gerne gøre op med hemmelighedskræmmeriet. Han annoncer derfor i de lokale dagblade for sine seks begravelsesforretninger - og prisen fremgår af annoncen.

Forbrugerrådet bakker op om Per Østens initiativ. Det er nemlig de færreste bedemænd, der lægger deres priser åbent frem.

Bedemændenes brancheforening bakker op om gennemsigtige priser. Men de opfordrer alligevel deres medlemmer til ikke at have priser med i deres annoncer.

Og i Ringsted, hvor Per Østen netop har åbnet sin sjette begravelsesforretning, er hans kolleger osse langtfra enige i, at priserne skal frem.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App