Skimmelsvamp holder ikke i retten

Mange lejere tror at billeder og prøver er nok til at få deres skimmelsvampssag til at holde i retten. Men ofte ender lejer og udlejer med at stå påstand mod påstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stadig flere lejere anmelder problemer med skimmelsvamp i deres boliger. Men beboernes beviser holder ikke i retten, og det giver lejerne problemer.

Efter bare to måneder måtte Linda Hansen flytte fra sin lejlighed i Korsør.

 - Vi var syge hele tiden, og vi havde ikke engang boet der i to måneder, siger Linda Hansen.

Hun er overbevist om, at der var skimmelsvamp i lejligheden.

 - Det endte faktisk med, at jeg mistede mit job. Jeg var syg og kunne ikke få luft, så de endte med at fyre mig.

Linda Hansens vil nu have sit indskud tilbage fra sin gamle udlejer, Hansen Lejligheder. Men han mener ikke, der er skimmelsvamp i lejligheden.

 - Han påstår, at der ikke er nogen beviser, at det ikke holder, siger Linda Hansen.

Linda Hansen troede, at hun havde beviser på, at der var skimmelsvamp. Hun tog en prøve, og den blev undersøgt på et professionelt laboratorium. Men fordi Linda Hansen selv havde taget prøven, er den ikke et gyldigt bevis på svamp.

 - Der ligger jo ikke noget bevis i, at det her materiale er taget fra den lejlighed. Det er ensidigt indhentet, og det er ikke sikkert at retten vil lægge vægt på det, siger Linda Hansens advokat, Merete Wagner.

Hvis man vil have et sikkert bevis på, at der er skimmelsvamp i ens bolig. Så skal man have en syn og skøns-mand til at komme ud. Men det kan nemt ende med at koste 10-20.000 kroner.

Udlejeren har ikke ønsket at stille op til interview. Men han forklarer, at da man undersøgte lejlighedens vægge, var de knastørre. Han har dog i dag valgt at betale Linda Hansen de penge, hun havde krævet.


Nyhedsoverblik