Det vi har sammen

Skildpadde løs i Bildsø

Foto: TV ØST

En mand mødte en halv-meter stor, løssluppen skildpadde på vejen i Bildsø ved Slagelse.

Det må have været et noget bizart syn, der mødte en mand fra Slagelse, da han pludselig stødte på en halv-meter stor skildpadde på Knudsrødvej i Bildsø ved Slagelse.

Det skete mandag formiddag klokken cirka 11, hvor dyret spadserede frit rundt på vejen. Ifølge Politiet var der ingen eftersøgte skildpadder i området, så de efterlyste en ejer.

Hjemme igen

Tirsdag eftermiddag sluttede eventyret for løsgængeren, da dens ejer selv kontaktede politiet. Ejeren fortalte at den var stukket af hjemmefra. Om den selv fik lov at gå hjem, blev kørt eller om den blev båret, vides ikke, men den skulle være tilbage i vante rammer igen.

Tip os Har du et godt tip?