Det vi har sammen

Skibsofficerer varsler konflikt på færger

Foto: TV ØST

Færger fra Danmark til Sverige og Tyskland kan rammes af konflikt. Skibsofficerer mangler overenskomst. Det kan blandt andet komme til at gå udover færgeoverfarten Rødby-Puttgarden og Gedser Rostock.

Resultatløse forhandlinger om nye overenskomster for skibsofficerer og navigatører får nu Søfartens Ledere til at varsle konflikt mod rederierne Bilfærgernes Rederiforening og selskaberne Scandlines, BornholmerFærgen og HH-Ferries.

Scandlines varetager blandt andet færgeoverfarten Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Færgerne, der sejler under Dansk International Skibsregister, DIS, risikere dermed at blive ramt af arbejdsnedlæggelser fra lørdag den 16. april.

Knasten, som skiller Danmarks rederiforening og Søfartens Ledere, handler om, at de 1800 danske kaptajner, styrmænd og navigatører på danske skibe får ikke samme skattelettelser, som VK-regeringen har givet øvrige danskere.

Når rederier sejler i DIS, kan man betale de ansatte søfolk en nettoløn. Rederierne sparer derved A-skatten. Med den seneste store skattereform og skattelettelser er der opstået et behov for at regulere nettolønnen for de søfarende i DIS.

Overenskomstparterne har siden 2000, da man gav udenrigsfærger adgang til DIS, haft en fast aftale om regulering af nettolønnen i takt med ændringer i personskatten i Danmark.

Søfartens Lederes formand, Jens Naldal, opfordrer Bilfærgernes Rederiforening til at behandle deres ansatte skibsofficerer ens og retfærdigt i overensstemmelse med den oprindelige aftale om skatten i DIS, som blev indgået i 2000.

- Alle er bedst tjent med en fredelig løsning på denne uoverensstemmelse. Derfor opfordrer vi endnu engang Bilfærgernes Rederiforening til at komme os i møde, siger Jens Naldal.

På landets indenrigsfærger, hvor man ikke har DIS, og hvor rederierne ikke kan spare skatten, har skibsofficererne på lige fod med alle andre skatteborgere fået skattelettelser.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App