Skib udledte olie

Politiet i Nakskov var tirsdag morgen klar til at danne velkomstkomité for et udenlandsk skib, der er mistænkt for forurening i Kattegat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en redningshelikopter, der mandag eftermiddag bemærkede, at skibet udledte olie ud for Grenaa. Over radioen forklarede kaptajnen, at han var ved at rense sine tanke, der havde indeholdt vegetabilsk olie. Men det er ulovligt, hvis man er så tæt på kysten, oplyser Søværnets Operative Kommando.

En redningsbåd fra Grenaa blev sendt ud for at tage prøver af olien, men nåede ikke frem, før forureningen gik i opløsning. Senere mandag greb et af forsvarets miljøfly igen skibet i at udlede olie længere mod syd, men heller ikke anden gang lykkedes det at komme frem tids nok til at få taget en prøve.

Derfor blev sagen sendt videre til politiet i Nakskov, hvor skibet var på vej hen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik