Det vi har sammen

Skib har fået støjforbud

Foto: TV ØST

Skibet Lindø 222 på Korsør Havn har fået forbud mod at tænde motorerne, da støjen fra skibet er for høj.

Mindst 1100 husstande bliver generet af skibets larm. Det har Slagelse kommunes miljøplanlægning vurderet, og man har nu forbudt skibet at tænde for motorerne igen. Det skriver Sjællandske i dag.

For få uger siden fik støjskibet allerede den første advarsel, da der blev foretaget støjmålinger. Støjen skulle dæmpes. Siden er skibet blevet flyttet længere ind i havnen. Men støjen er stadig den samme. Efter nye målinger har Slagelse Kommune taget konsekvensen og bedt Lindø 222's ejere, Lindøværftet, om at slukke motorerne. Det skulle være trådt i kraft mandag. Tilsyneladende er intet sket. Lindøværftet forsvarer sig med, at en ny generator skal hejses ombord fredag.

- De skulle være stoppet i mandags. Så de skal godt nok have gode argumenter for ikke at have stoppet motorerne endnu, og at det først sker fredag, siger miljøplanlægger Martin Poulsen, Slagelse Kommune.

Han er klar til at tage politiet med, hvis ikke larmen stoppes.

- Så vil vi gå ned sammen med politiet og sige, at de skal overholde vores forbud, og så må vi jo se, hvad de siger, fortæller Martin Poulsen til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App