Det vi har sammen

Skeletterne er ude af bankskabet nu

Foto: TV ØST

Vordingborg Banks bestyrelsesformand og konstituerede direktør forsikrer, at der er gjort rent i banken, og at der ikke kommer flere ubehagelige overraskelser.

Skeletterne skulle være ude af skabet nu. I hvert fald hvis man spørger Vordingborg Banks bestyrelsesformand og konstituerede direktør Morten Lynge. Og det har avisen Sjællandske gjort.

Oven på onsdagens melding om, at Finanstilsynets undersøgelse betød nedskrivninger på yderligere 46 millioner kroner, siger han, at banken nu har sit på det rene.

- Vi kan jo ikke have andet, når vores revisorer og Finanstilsynet har været her så meget på bane det seneste år, siger Morten Lynge til Sjællandske.

Svær situation

Onsdag fortalte han til TV2 ØST, at banken stod i en svær situation oven på Finanstilsynets rapport, og at den kunne have risikeret en lukning, hvis ikke det var for fusionsplanerne med Lollands Bank til den fælles Vor Bank. Nedskrivningerne og en solvens på næsten halvdelen af det, Finanstilsynet kræver betyder imidlertid, at det bliver Vordingborg Banks aktionærer, der kommer til at hænge på regningen.

Hvor de før stod til at få 20 procent af aktionerne i den nye bank, er det tal nu nede på omkring 10-15 procent.

00:32 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App