SKAT snupper luksusbiler

Hver tredje luksusbil SKAT stoppede ved en stor aktion fik enten klippet pladerne på stedet eller undersøges nu nærmere for snyd med skatter og afgifter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ved Storebæltsbroen at SKAT i går dirigerede luksusbiler ind til nærmere eftersyn. Og det viste sig at være en god ide. En tredjedel af alle bilerne fik enten klippet pladerne eller skal nu undersøges nærmere. I alt blev 120 biler stoppet på de seks timer aktionen varede. Og snyderiet løber op:

- Som minimum er der snydt for 2,4 millioner kroner. Enkelte sager kommer til at koste helt op mod 500.000 kroner, vurderer Christina Harlou, Regionsansvarlig for Projekt biler hos SKAT i Midt- og Sydsjælland.

I alt ni skattemedarbejdere deltog ved aktionen. De fik hjælp fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik