SKAT jagter ferie-bilister

Når bilister prøver at snige sig på ferie i firmabilen på gule plader, står SKAT og venter på dem ved grænsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere bilister med gråligt mel i sækken bliver snuppet af SKAT, når de kører privatkørsel i firmabilerne.

SKAT ligger her i feriesæsonen på lur ved Rødbyhavn og Gedser, hvor de stopper bilister på vej på ferie.

- Det vi kigger efter, er varevogne og lidt større firhjulstrækkere på gule nummerplader, siger afdelingsleder for SKAT i Køge, Henry Bollmann.

SKAT stopper både ferie-stemte bilister og de, der bare skal et smut over grænsen for at proviantere.

Prisen for at køre privat i en bil på gule plader er 25% af bilens værdi. Oven i kommer en såkaldt "misundelsesafgift".

Så det kan hurtigt blive en dyr ferie eller sviptur over grænsen.

- For et par måneder siden havde vi en, der havde hentet øl. Han skulle først betale punktafgift. Det blev en halv snes tusinde kroner. Og 90.000 kroner i moms på bilen, beretter Henry Bollmann.

Der er dog tilfælde, hvor føreren med sindsro kan bruge bilen med de gule nummerplader til privat kørsel.

Hvis bilen har et såkaldt "privat benyttelsesmærkat", og altså er købt fri, er det lovligt at køre privat i den.

Ligeledes hvis bilen er fra 1998 eller ældre.


Nyhedsoverblik