Det vi har sammen

Skarp kritik af byrådsmedlem i Sorø

Forældre og personale i daginstitionen Magdalenehaven i Sorø er så trætte af institutions leder, at de har klaget til kommunen. Lederen er også medlem af byrådet i Sorø, og det har skabt problemer, mener forældrene.

Klaus Gylling er medlem af Sorø Byråd for Socialdemokraterne, og han er samtidig leder af daginstituionen Magdalenehaven i Sorø, der blev indviet i september måned 2003.

I de forløbne godt tre og et halvt år har der været stadigt større problemer med både personalet og forældrene på den ene side og Klaus Gylling på den anden, og det har blandt andet resulteret i en meget stor udskiftning af personalet. Det har givet store frustrationer, og skiftende forældrebestyrelser har flere gange henvendt sig - forgæves - til kommunen for at få hjælp til at løse problemerne.

Nu er bægeret imidlertid løbet over, og den konkrete anledning er tre nye opsigelser plus tre langtidssygemeldinger, der er kommet på én gang, skriver DAGBLADET Ringsted. Det har fået forældrebestyrelsen til at sende en meget skarpt formuleret henvendelse til både forvaltningschefen, kommunaldirektøren og borgmesteren i Sorø Kommune, hvor man direkte skriver, at kommunen hidtil har taget mere hensyn til Klaus Gylling end til børnenes tarv.

 - Hvis beskyttelsen af lederen skyldes dennes sæde i Byrådet, håber vi, at administrationen snart kommer videre og sætter sig over dette, da det må være de faglige kvalifikationer til at drive en daginstitution og få medarbejdere til at samarbejde, som må vægtes over alt andet, skriver forældrebestyrelsen.

Det pointeres også meget tydeligt i brevet, at problemerne skyldes Klaus Gylling ledelse, og at flere af de pædagoger, som er rejst fra stedet, ikke har noget nyt job, men udelukkende har ønsket at komme væk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App