Det vi har sammen

Skar halsen over på får

Foto: TV ØST

Chokeret gårdejer på Lolland fandt to af sine får på marken med halsen skåret over.

Det var et makabert syn, der mødte en fåreejer på Hillestolpevej ved Hillestolpe på Lolland, da hun Kristi Himmelfartsdag skulle ud at se til sine får. Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

På marken lå to af hendes får begge med halsen skåret over. Det ene var dødt. Det andet overlever måske.

Det døde får var en mor med to små lam, der gik forvirret omkring ved siden af hende.

- Lammene ryster endnu, og det gør jeg også. Det må være syge mennesker, der gør sådan noget. Men vi eller politiet kan hverken gøre fra eller til, da det er sket om natten, siger den frustrerede ejer til avisen.

Ifølge hende må gerningsmanden eller -mændene have brugt en sløv kniv, da kun luftrøret er skåret over, således at fåret er blevet kvalt.

- Jeg har aldrig set noget lignende, siger kvinden, der har holdt får i 50 år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App