Sjette anoreksipige sexanmelder læge

Endnu en pige anmelder en psykiater for at have misbrugt hende seksuelt i de fire år, hun var i behandling for anoreksi under Region Sjælland. Dermed har seks piger anmeldt lægen

Den midaldrende psykiater, der er tiltalt for at have misbrugt fem anoreksipiger, kan nu føje en sjette pige til listen. Det skriver BT.

Pigen forklarer, at hun er blevet befamlet både på og under tøjet i de fire år, hun blev behandlet for anoreksi af psykiateren. Hun er den sjette pige, der står frem og anmelder manden, som blev suspenderet efter de første sager kom frem, og politiet fandt 668 utugtige billeder af børn under 18 år på mandens computer.

Ifølge støtteforeningen for pårørende til spiseforstyrrede kender man nu til 13 piger, der siger, at de er blevet misbrugt af psykiateren, men kun de seks af dem har endnu haft modet til at anmelde ham.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App