Fra Kongskilde til Næsby Bro (21. september)

Det er en helt ny etape Sille Roulund i denne udgave af Sjællandsleden tager hul på. Og den nye rute byder blandt andet på helt specielle naturoplevelser gennem Tystrup-Bavelse Naturpark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den er ikke engang indtegnet på Sjællandsledens-kortet endnu. Men Sille Roulund får sammen med seerne i dag mulighed for at gå igennem det naturskønne område fra Kongskilde til Næsby Bro - og indvie en af de aller nyeste etaper.

Sammen med Doreen Møller Holmquist, som er dagens guide, begynder Sille Roulund turen på "bjerget". Det er egentlig en gammel losseplads, men store mængder jord og lokale kræfter har forvandlet det til et udsigtspunkt.

Det krævede dog lidt hjælp fra "bjørnebanden" før udsigten kunne nydes af de vandrende. Der voksede nemlig bjørneklo overalt, men de lokale tog sagen i egen hånd,  opfandt lige nogle nye redskaber, og gik i sving. 

Hvis du vil se nærmere på resultatet og udsigten fra "bjerget", så kig med i udsendelsen.

 


Nyhedsoverblik