Sjællandske togbroer for svage til skybrud

To togbroer på Sydbanen ved Næstved skal nu renoveres. De - og tre andre, sjællandske togbroer - har nemlig tekniske svagheder, der betyder, at de ikke vil kunne modstå et skybrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For fem år siden styrtede en jernbanebro sammen under et skybrud i Adsbøl ved Gråsten i Sønderjylland -  lige efter at et intercitytog var kørt over den.

Det fik Banedanmark til at gennemgå alle 2.319 togbroer i Danmark.

Fem svage broer
Undersøgelsen er nu færdig, og den har vist, at fem broer - alle sjællandske - har vist sig ikke at være stærke nok til at kunne modstå et skybrud. Det skriver Politiken.

De fem broer ligger henholdsvis på Sydbanen ved Næstved, Køge Bugt-banen, Vestbanen og på Kystbanen ved Nivå og går alle ind over en å eller bæk.

Skybrud lukker broerne
På Sydbanen i Næstved drejer det sig om to broer ved Valmosegrøften. Her skal jernbaneskråningen beklædes med betonfliser, så broen bedre kan klare et eventuelt skybrud. Broerne vil formentlig være renoveret engang i løbet af 2013.

Ind til de fem broer er renoveret vil togdriften blive stoppet i tilfælde af skybrud.

- Hvis skybruddet så faktisk kommer, bliver de ramte broer efterset af det beredskab af teknikere, der også sendes ud, når togdriften trues af stærk storm eller orkan, fortæller Otto Bach Ulstrup, bro- og systemansvarlig i Banedanmark til Politiken.

Hvis vandløbene er oppe at røre loftet på broen, må strækningen først blive åbnet igen, når en broingeniør har været ude at tjekke, at broen ikke er blevet skadet eller undermineret, som det var tilfældet ved Gråsten.


Nyhedsoverblik