Det vi har sammen

Sjællandske bus og togpriser skal måske laves om

Foto: TV ØST

Politikerne på Christiansborg vil se på de forskellige priser for at rejse med det offentlige på Sjælland.

Prisforvirring og ulogiske rejsetakster får nu politikere fra alle sider til at forlange en oprydning i det blåhvide rejsekorts prisjungle.

Det skriver fagbladet Ingeniøren.

Ifølge bladet vælter det ind med sager i takt med, at flere og flere danskere går over til det omstridte rejsekort. I flere tilfælde drejer sagerne sig om, at det er dyrere at rejse med rejsekort end med traditionelle billetter.

Venstre vil gribe ind

Det får nu Venstre til at råbe vagt i gevær.

- Bunken med sager, der vedrører rejsekortets ulogiske takststruktur, er nu så høj, at vi er nødt til at gribe ind politisk, for det her holder ikke, siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til Ingeniøren.

Minister vil have nye takster

Transportminister Henrik Dam Christensen (S) vedkender sig rejsekortets manglende logik.

- Jeg har bedt Trafikstyrelsen om at analysere mulighederne for at harmonisere taksterne mellem de tre Movia-takstområder og DSB's takstsystem i forbindelse med rejsekortets indførelse på hele Sjælland, skriver ministeren i en udtalelse til Ingeniøren.

Ifølge Ingeniøren er det først og fremmest forskellene i rejseselskabernes og Movias tre takstområders priser, rejseregler og billet- og korttyper, der skaber problemerne.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App