Sjællands højeste punkt lokker

Faxe Kommune sætter fokus på sin nye turistattraktion.

Siden en gruppe geologer tidligere i år fandt frem til at Kobanke ved Rønnede rent faktisk er Sjællands højeste punkt - og ikke Gyldenløveshøj - så har Faxe Kommune sat sig for at gøre noget ved kommunens nye turistattraktion.

Turistchefen undersøger muligheden for at opsætte skilte, der hjælper turisterne på vej til toppen af Sjælland. 

- Det er da sjovt, at vi ikke bare har Sjællands største hul, nemlig Fakse Kalkbrud, men nu også Sjællands største bakke, siger turistchef Susanne Kürstein Jensen til P4 Sjælland.

Jan Madsen, der er nabo til Kobanke, mærker langt større interesse for sin hjemegn end tidligere 

- Der kommer klart flere mennesker forbi nu. Nogle har landkort med og går meget målrettet af sted, fortæller han. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App