Sjællands dårligste pendler-rute

TV2 ØST vil kåre regionens mest ulidelige pendler-rute. Du kan nominere din rute her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kender du en kandidat til Sjællands dårligste pendlerute? Og kender du den indefra, med ventetider, vækkeuret, der ringer alt for tidligt, busser og tog, der ikke passer sammen eller bilturen, som umuligt kan være mere ulidelig? Så skriv til nady@tv2east.dk. Vi skal bruge fem kandidater for at kunne kåre Sjællands værste pendlerute 2008.

De første forslag er ankommet til TV2 ØST du kan se dem herunder:

Jeg har i over otte år dagligt pendlet på strækningen Vordingborg - København, og kører hver dag med samme tog (afgang) både frem og tilbage. I de otte år er disse to tog højst kommet retttidigt til henholdsvis København og Vordingborg ti gange hver.
Venlig hilsen
Torben Nørgaard
 

Offentlig transport fra Hårlev til Vordingborg.
Med venlig hilsen
Torsten Paridon

...kunne være turen mellem Nykøbing Sj. og Hoolbæk og tilbage igen med bus eller lokaltog.
Inden for ca. 15 min har såvel busser som tog samme afgangstider !!!!!  Man kunne muligvis sprede det lidt mere.
Men helt galt går det, hvis man skal passe sin weekenddagvagt på Holbæk Sygehus. Lørdag morgen ville jeg komme 45 min for sent - søndag morgen hele 165 min for sent.
Det siger sig selv, at dette kan ingen arbejdsgiver acceptere, hvorfor jeg er nødt til at have aftenvagter i weekenderne. Så har jeg til gengæld også fornøjelsen af en meget højrystet og festglad ungdom, der skal op i nattelivet i Nykøbing.
De respekterer ikke begrebet "Stillezone" og der både ryges og drikkes undervejs.
Jeg kunne selvfølgelig også bare lade være at brokke mig og så tage en TAXA - det koster kun 500 kr ... hver vej....

Helle Larsen
Nykøbing Sj.

Jeg pendler mellem Albertslund og Karise.
For at komme hjem fra arbejde skal jeg:
1) bus til Vallensbæk st.
2) S-tog A til ishøj st (da A+, den direkte forbindelse ml vallensbæk og køge st. blev nedlagt for et års tid siden)
3) S-tog E til Køge st.
4) Lokalbanen til Karise st.
Jeg bruger 1½  til 2 timer ekskl. gåtid på at komme hjem fra arbejde, alt efter om togene nu kører til tiden.. med bil tager turen 50 min.

Med venlig hilsen
Alice Christensen

Kalundborg Holbæk og retur.
Der har de seneste 3 måneder dagligt været forsinkelser og desuden er togsæderne alt for lidt polstrede og ubehagelige for kroppen.
Materiellet er nedslidt og derfor er der hyppigt stop for videre kørsel

MVH
Hanna,  Kalundborg


Nyhedsoverblik