Sjælland står stærkt før forsvarsforlig

Regeringens udspil til nyt forsvarsforlig ser ud til mest af alt at komme vores region til gode.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt tyder på, at de store besparelser på Forsvaret kommer til at gå glat hen over vores region.

Forsvaret skal spare 2,7 milliarder kroner i årets store spareøvelse. Men ifølge regeringens udspil til forhandlinger kan vores region komme uberørt eller ligefrem styrket ud af forhandlingerne.

Samlet set ser det nemlig ud til, at der vil komme flere soldater til vores region.

Det skriver Berlingske, der har haft adgang til regeringens udspil, der i går blev præsenteret for forligspartierne på Christiansborg.

Kan vinde på planerne

Planerne indebærer fire vigtige beslutninger for vores region.

  • Flådebasen i Korsør bevares, og kan blive forstærket, da arbejdet i Arktis skal udvides.
  • Livgarden flytter til Vordingborg fra Høvelte i Nordsjælland
  • Logistikcenteret Danilog flytter fra Vordingborg til Aalborg, hvor de store Herkules-fly også holder til. Store dele af Danilogs arbejde udliciteres.
  • Der oprettetes et center for kampstøttefunktioner i Slagelse og tre andre steder i landet.

Ingen kasernelukninger

Alt tyder dermed på, at regionen går fri for lukning af kaserner. Til gengæld vil kasernerne i Høvelte og Varde blive lukket.

Også værnepligten ser ud til at blive bevaret, hvilket betyder, at mange arbejdspladser fastholdes på at uddanne de værnepligtige.

Der ser ud til at være bred støtte til regeringens planer på Christiansborg.


Nyhedsoverblik