Sjælland slap for dybfryser-chok

Vi slap for den sibiriske kulde i nat, og morgenkaos blev erstattet med næsten fine veje. Det pæne vejr har dog en konsekvens.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kulden faldt i Jylland. På Sjælland slap man for det annoncerede kuldechok med ned til 15 graders frost.

Sådan er udmeldingen fra meteorologerne onsdag morgen, efter et par dage med kaos i trafikken.

- På Sjælland har det været en del lunere med skyer og frostgrader på mellem en og fire. Skyerne holder lidt på varmen, forklarer, siger Lars Henriksen, vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Skyerne bevirker dog også, at man på Sjælland i dag skal være heldig for at se solen. Her ventes grå vinterskyer at dominere. Over alt varer frosten ved med minustemperaturer på mellem to og otte. Går der hul på skydækket, vil temperaturerne falde.

På landsbasis ventes frostgrader i de lyse timer på mellem to og otte.

- I går var der nogle prognoser, der pegede på snebyger visse steder i dag, men den har vi ændret. Vi venter nu overvejende tørt vejr over hele landet med en jævn til svag vind, siger Lars Henriksen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik