Det vi har sammen

Sjælland på vej ud af boligkrise

Foto: TV ØST

Der er markante prisstigninger på boliger i vores region. Noget kan tyde på, at Sjælland er på vej ud af boligkrisen.

Boligejerne kan godt begynde at glæde sig. Nye tal fra boligsiden.dk viser nemlig, at boligpriserne er på vej op. Det skriver BT.

Stigende kvadratmeterpriser

I Vest - og Sydsjælland er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget med næsten 400 kroner inden for de sidste fire måneder. Det svarer til en prisstigning på cirka 50.000 kroner på et hus på 120 kvadratmeter.

- Det er glædeligt at priserne stiger, men også at salgstiderne bliver kortere, og nedslagene bliver mindre. Det er alt sammen faktorer, der viser, at det går fremad, siger Birgit Daetz, Kommunikationschef hos Boligsiden.dk

Afsmitning fra København

Ifølge boligøkonom på Syddansk Universitet Morten Skak kan de øgede boligpriser skyldes en afsmitning fra hovedstadsområdet.

- Det er lidt overraskende, at det går fremad i det øvrige Sjælland, men det kan hænge sammen med, at der har været et stort prisfald der, og så kan der være en afsmitning fra hovedstaden, hvor folk flytter ud, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App