Trafikaftale: Sjælland får ti nye regionaltog

Ti nye togsæt skal endegyldigt sætte en stopper for de mange stående passagerer i de sjællandske regionaltog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Togpendlerne får ikke prisen sat ned, men til gengæld bedre udsigt til selv at sidde ned i togene på Sjælland.

Det er et af resultaterne af den trafikaftale, som regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil offentliggøre tirsdag formiddag.

Trafikordfører Henning Hyllested, Enhedslisten, fortæller, at der skal indkøbes 10 nye togvogne til pendlere på Sjælland.

- Vi tilgodeser pendlerne ved at investere i materiel til den sjællandske regionaltrafik, så folk kan sidde ned, siger Hyllested.

- Desuden sætter vi fut i Metroen, så togene kommer til at køre med 100 sekunders interval i stedet for 120 sekunder, siger han.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen kritiserer, at pendlerne ikke får den 40 procent takstnedsættelse, som regeringspartierne lovede i valgkampen.

- Jeg tror, det er en stor skuffelse for pendlerne, siger han.

Henning Hyllested mener derimod, at aftalen rydder op efter den gamle regering, som ikke havde sikret, at ungdomskortet Hypercard kunne fortsætte efter to års prøve.

Kortet udvides desuden, så det gælder alle uddannelsessøgende i alderen 16-19 år.

/ritzau/


Nyhedsoverblik