Sjællænderne bruger flere penge
fire ud af 10 sjællændere forventer at bruge flere penge på ferien i 2011 end i 2010. Samtidig forventer 43
procent at bruge ligeså mange penge, mens kun 18 procent forventer at bruge færre penge i år, end de gjorde sidste år.
Til sammenligning brugte sjællænderne færre penge på ferie i 2010 end i 2009. Den kurve er altså vendt nu, hvor
sjællænderne er optimistiske og har en forventning om, at bruge flere penge på ferie i 2011 end i de foregående år.
De unge øger feriebudgettet mest
Særligt de unge under 30 forventer at bruge flere penge på ferie i 2011. Faktisk stiger ferieforbruget for hele 52 procent af de unge under 30 år. Kun 22 procent forventer at bruge færre penge på ferie i år, end de gjorde sidste år.
Børnefamilierne sparer på feriebudgettet
Børnefamilierne er til gengæld dem, der forventer at bruge færrest penge på ferie i 2011. Her er det kun 37 procent, der øger feriebudgetterne, mens seks ud af 10børnefamilierne forventer at bruge færre eller ligeså mange penge på ferie i 2011, som de gjorde sidste år.
Hotelpriser fortsat lave
Nigel Pocklington, administrerende direktør i Hotels.com, der står bag undersøgelsen, mener, at det er et godt
tidspunkt, danskerne har valgt at bruge flere penge på ferie.
- Danskerne kan få meget ud af deres ekstra ferieforbrug, for hotelpriserne er fortsat helt i bund. For selvom vi
har set, at priserne har stabiliseret sig i første halvår af 2010, er gennemsnitsprisen på et hotelværelse stadig
lavere i dag, end den var for seks år siden, så rejsende kan få rigtig meget for pengene, siger han.