Det vi har sammen

Sjællændere tør ikke starte egen virksomhed

Foto: TV ØST

Antallet af nystartede virksomheder i Region Sjælland er faldet med fyrre procent siden 2006. Regeringen overvejer nu at ændre loven for iværksættere.

Trods stor politisk opmærksomhed står det sløjt til med iværksætterlysten i Region Sjælland. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2006 oprettet 98 virksomheder i landsdelen, mens det tilsvarende tal for 2009 var helt nede på 60. Vækstcenter Sjælland siger til TV2 Øst at tendensen er fortsat ind i 2010.

En undersøgelse som Dagbladet Børsen har foretaget viser, at problemet er landsdækkende. Derfor overvejer regeringen nu en lovændring.

- Iværksætterskatten har givet nogle problemer og er med til at trække i en anden retning, end vi ønsker. Derfor vil jeg nu tage kontakt med skatteministeren, siger Venstres finansordfører Jacob Jensen til TV2 Øst.

I første kvartal af 2010 har færre end 6000 personer i Danmark valgt at oprette egen virksomhed. Det tal er det laveste siden 2004.

En iværksætter i Nykøbing Falster er dog gået imod tendensen:

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App