Det vi har sammen

Sjællændere stikker af på ferie

Foto: TV ØST

Fire ud af ti sjællændere planlægger vinterferie i år. Det svarer til, at knap en kvart million sjællændere tager afsted. Det er især sydens sol, der trækker i os.

Her på sjælland planlægger knap 40 procent af os at tage på vinterferie. Men vi drømmer ikke om at få ski på i alperne, men om en ski' på under sydlige himmelstrøg. 20 procent af sjællænderne vil sydpå til et skud D-vitamin og sol på den blege krop.

- Vi kan se, at rigtig mange søger mod varmere himmelstrøg, siger Alison Couper, som er kommunikationsdirektør hos Hotels.com.

Det kan være fornuftigt at bryde den kolde og mørke vintertid med lidt sol.

- I disse måneder står solen lavt på himlen, og det betyder, at UV-strålingen er så begrænset, at huden stort set ikke producerer D-vitamin. D-vitamin er afgørende for balancen i immunforsvaret, siger Carsten Geisler, som er professor ved Institut for international sundhed på Københavns Universitet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App