Sjælden natsværmer genfundet i Præstø

MIN HVERDAG: John Garodkin fik lørdag spottet denne Fjerdrager (billedet), som han vurderer er en sjælden sommerfugl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fjerdrager (Ptilophora plumigera) hører til Danmarks sjældne natsommerfugle. Den er ikke set i Præstø siden 1980 – og så sad den bare lige på væggen i lørdags hos mig.
 
- Sådan skriver John Garodkin på Præstø Overdrev i en mail til TV ØST.

Han mener, at det drejer sig om én af de få sommerfugl, der flyver i november måned.
 
- Jo koldere det er, jo mindre spredes duftstoffer, hvorfor Fjerdrager-hannen er udstyret med nogle gevaldig buskede følehorn, så han kan lugte sig frem til hunnerne, fortæller han videre.
 
- Der er fortsat chance for at finde denne sjældne sommerfugle, så det er bare med at iagttage, hvad der sidder ved havelampen. Finder du den, må du endelig indberette den til Fugle & Natur, som prøver at kortlægge Danmarks plante- og dyreliv, lyder opfordringen fra John Garodkin.
 
Som det ses af nedenstående link er observationen af sommerfuglen endnu ikke kvalitetssikret (torsdag formiddag 19. november 2015 red.)
 
Mere information findes HER


Nyhedsoverblik