Naturstyrelsen netop sendt 170 vognlæs med i alt 7.000 rummeter træflis ud af mosen og dermed afsluttet rydningen af 95 hektar.
- Nu er der igen lys og luft til højmosens sjældne planter og dyr. Før var den specielle højmoseflora trængt tilbage af et tiltagende mørke fra de mange træer og buske, der nærmest fik højmosen til at ligne en skov, siger skovfoged Mikkel Bornø Clausen, Naturstyrelsen.
En ekstremt våd sommer, der gjorde mosen ekstra svampet og blød, var ellers lige ved at umuliggøre rydningen. De tunge maskiner kunne nemlig ikke komme rundt uden risiko for at beskadige den sarte vegetation.
- Heldigvis lykkedes det at støvsuge Sjælland for køreplader – 2.200 metalplader i alt - så vi kunne komme rundt i mosen, uden at køre den i smadder. Og gode priser på træflis har betalt en stor del af udgifterne, fortæller skovfoged Mikkel Bornø Clausen.
Uden køreplader havde det været nødvendigt at efterlade de fældede træer og buske. I så fald ville de skadelige næringsstoffer været blevet på arealet. Desuden ville de store bunker af kvas have besværligt gjort den efterfølgende pleje betydeligt
Mere vand er en anden vigtig brik i genopretningen af mosen. Sump og sjapvand får mosens oprindelige urter og mosser til at trives, mens tilgroningen med buske og træer bremses.
Til sommer sætter Naturstyrelsen propper i grøfterne, trykker skot i kanalerne og hæver udløbet fra mosen. Alt dette for at genskabe mosens naturlige våde tilstand på 250 af Holmegård Moses 600 hektar, hvilket svarer til omkring 1000 fodboldbaner.
Afvandingen er blandt andet sket, fordi der blev gravet tørv. Det nærliggende Holmegård Glasværk udnyttede frem til 1924 tørven som brændsel til glasværkets produktion. Under anden verdenskrig blev tørvegravningen yderligere intensiveret, og der blev fjernet op til 30.000 tons om året. I midten af 1950-erne stoppede tørvegravningen gradvist.
Det samlede pris for naturgenopretningen af Holmegaards Mose er 8 millioner kroner, hvoraf EU´s Life-fond betaler halvdelen.