Sirenevarsling sjælden

Sidst på eftermiddagen i går blev sirenen sat i gang i Haslev og alle beboere blev bedt om at holde sig inden døre. Og det er en sjælden mulighed, der dér blev taget i brug.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var brand i en industribygning på Sverigesgade i Haslev, der fik politiet til at træffe beslutningen om at advare alle borgere. 

Branden udviklede så meget røg, at politiet udsendte sirenevarsel i området. Det betød, at folk skulle gå inden døre og lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg.

-Beslutningen træffes af indsatslederen på stedet, og han valgte at sætte sirenen i gang, fordi vi ikke vidste om røgen kunne være giftig, fortæller vagtlederen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Kort efter klokken 19.30 kunne politiet så lade sirenerne afblæse situationen, da branden blev meldt slukket.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden. Brandstedet er nu afspærret, og på mandag vil politiet tage stilling til om teknikere skal undersøge brandstedet.

 


Nyhedsoverblik