Singleforældre vilde med bondegårdsferie

Antallet af singleforældre stiger og nu har de skiftet internetmødestederne ud med bondegårdsferier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Aftenerne er stille, når man er alene på ferie med sine børn. Og nu ser bondegårdsferier ud til at storhitte blandt singleforældre.

På mødestedet singleplus.dk mødes flere hundrede singler med børn dagligt. Her opstod idéen om at arrangere fælles bondegårdsweekender og tilmeldingerne er strømmet ind.

- I sidste weekend var der mere en 50 afsted. I den her weekend var vi 44, og der er allerede fyldt op de kommende weekender, fortæller Britt, som fik idéen og selv bor alene med sin datter på to år.

Siden 1992 er antallet af singler med børn steget fra 138.000 til 175.000.

Linda Hauritz fra Vanløse er én af de singler der har været af sted med sin datter i denne weekend:

- Det er hyggeligt. Man møder en masse mennesker og får snakket med andre voksne. Børnene hygger sig og har altid nogen at lege med og oplever nogle nye ting.

Og der er flere arrangementer på vej: single-camping med børn, singlerejser til udlandet, ø-lejr og festivaler.


Nyhedsoverblik