Øget sikkerhed på Kofoedsminde

Efter to beboere mandag overfaldt en nattevagt på Kofoedsminde, skal sikkerheden genovervejes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det næste stykke tid skal der være to nattevagter på den afdeling på Kofoedsminde, hvor en ansat natten til mandag blev overfaldet af to beboere på henholdsvis 23 og 28 år. Det skriver Folketidende.dk

- Det er kun i en periode, til vi har fundet ud af, hvad der skal ske, og beboerne skal flyttes eller hvilke andre tiltag, der skal gøres for at få sikkerheden på plads, siger viceforstander Flemming Lund til Folketidende.dk.

 De to beboere forsøgte at fravriste nattevagten hans alarm, inden han fik den aktiveret.

Ifølge Folketidende.dk er overfaldet meldt til politiet. Det er blandt andet op til statsadvokaturet at tage stilling til, hvor indsatte skal anbringes, og overfaldet kan være anledning til en vurdering af, om Kofoedsminde er det rette sted for de to beboere.


Nyhedsoverblik