Det vi har sammen

Sikker DM-sejr til Slagelse

Foto: TV ØST

Slagelses hockeydamer var suveræne ved DM-finalen på hjemmebane.

Det var ikke specielt sjovt at komme fra Odense, hvis man befandt sig i Slagelse-Hallen lørdag eftermiddag. Hockeyklubben Odin blev nemlig sendt hjem til den fynske hovedstad med et bragende nederlag.

8-1 vandt Slagelse Hockeyklub i en DM-finale, der, som cifrene antyder, aldrig blev spændende. Vestsjællænderne var ganske enkelt suveræne.

- Det er superfedt, at vi kan spille så godt. Man kan mærke, at vi har spillet sammen i lang tid, lød det efter kampen fra Emilie Blankschøn, der selv scorede to af målene i opgøret.

Det er niende gang i træk, at Slagelses damer vinder DM i indendørs hockey.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App