To sigtet for menneskesmugling

Efter en tur med færgen fra Rostock til Gedser blev to mænd anholdt og sigtet for menneskesmugling af en irakisk kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Mette Pape

Det var SKAT, der i forbindelse med en stikprøvekontrol mandag formiddag, stoppede bilen med to mænd og en kvinde, der ankom til færgelejet på Falster.

Den 24-årige kvinde fra Irak havde ingen gyldig legitimation på sig, og Sydsjælland og Lolland-Falsters politi blev derfor tilkaldt. De to mænd var fra København og i alderen 35 og 40 år. De blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, men efter afhøring på politistationen i Maribo blev den ene løsladt. Den 35-årige er fortsat anholdt.

Den irakiske kvinde er blevet sigtet for ulovlig indrejse og søger nu om asyl i Danmark.


Nyhedsoverblik