Det vi har sammen

Sigtet i Rykkerup-sag får forlænget varetægtsfængsling

Foto: TV ØST

I slutningen af april blev den 70-årige Flemming Håkonssøn slået ihjel, men politiet har endnu ikke fundet mordvåbnet.

Den 52-årige mand, der er sigtet for drab i Rykkerup har accepteret en frivillig forlængelse af varetægtsfængslingen frem til den 22. juni, fortæller vicepolitiinspektør ved Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen.  Det skriver Folketidende.dk i dag.

Ifølge Folketidende.dk viser obduktionen, at den dræbte har fået adskillige slag med en stump redskab eller instrumenter, men politiet har endnu ikke fundet genstanden, som blev brugt til at dræbe Flemming Håkonssøn.

- Vi venter på tekniske undersøgelser af DNA, fingeraftryk og så videre, siger vicepolitiinspektøren, som forventer, at hele handlingsforløbet omkring drabet snart kan stykkes sammen.

Den 52-årige mand, som er sigtet for drabet, nægtede sig skyldig i grundlovsforhøret ved anholdelsen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App