Sigtelser mod tre journalister er frafaldet

Politibetjente fra Midt- og Vestsjællands Politi har det seneste år været i advokat-strid med tre journalister fra B.T. og Ekstra-Bladet. Sigtelserne er nu frafaldet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre sigtede journalister fra B.T. og Ekstra-Bladet slipper for en retssag. De har været sigtet for at overtræde retsplejeloven, men alle sigtelser er nu frafaldet. Det skriver jourpol.dk

De tre journalister dækkede en sag tilbage i december 2009, hvor en betjent fra Midt- og Vestsjællands Politi skød og dræbte en flugtbilist i nødværge i Kalundborg.

Journalisterne skrev blandt andet, at den anklagede var »skydegal« og havde kørt personlig vendetta mod flere i de kriminelle miljø i Kalundborg.

Under den efterfølgende retssag blev betjenten frikendt for alle anklager. Og betjentens advokat, Torben Koch, meldte journalisterne til politiet med henvisning til retsplejelovens paragraf om - forsøg på at påvirke rettens beslutning.

Men rigsadvokaten har været uenig i den vurdering, og der bliver ikke nogen retssag. Det ærgrer Torben Koch.

- Det ville have været spændende med en retsafgørelse på dette spørgsmål, der ikke har været afprøvet i rigtig mange år, skriver han i en mail til jourpol.dk.


Nyhedsoverblik