Sigtelser i bordelsag

Seks af de anholdte i en større aktion mod fire bordeller torsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 37-årig kvinde fra Haslev bliver som den første i regionen sigtet for menneskehandel

Hun er een af seks anholdte i en større aktion mod fire bordeller torsdag og hun bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag middag, oplyser politiinspektør Magnus Andresen.

Under aktionen slog Midt- og Vestsjællands Politi til mod fire bordeller - og heraf eet ved Haslev. Aktionen skete efter måneders efterforskning af en sag om salg af afrikanske kvinder til prostitution.

Politiet anholdt i alt tre mænd og fem kvinder. To af mændene blev løsladt efter afhøring, mens den 37-årige kvinde fra Haslev altså bliver fremstillet i grundlovsforhør sammen med en 54-årig mand og en 40-årig kvinde fra København - alle med krav om varetægtsfængsling.

Tre af de anholdte var kvinder, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som har arbejdet som prostituerede. De vil blive sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og de vil ligeledes blive begæret varetægtsfængslet med henblik på en senere udvisning af Danmark.


Nyhedsoverblik