Signalement af børnelokker

Politiet er nu kommet med et signalement af børnelokkeren fra Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har de seneste dage været meldinger om, at der i Næstved huserer en børnelokker. Alene onsdag skulle manden have slået til to gange.

Politiet har fået en del anmeldelserne og af dem fremgår det, at manden tiltaler børnene på forskellig vis. I enkelte tilfælde har den pågældende opfordret barnet til at komme med manden hjem, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke fået nogen konkrete anmeldelser på, at børnene har lidt overlast, bortset fra en enkelt sag, hvor anmeldelsen gik på vold og trusler. Der er ikke nogen anmeldelse om, at manden har krænket børnene seksuelt.

Signalement

Politiets efterforskere har nu samlet oplysningerne og kan give følgende signalement af manden:  

Mand, dansk, 30-40 år, 180-190 cm høj, almindelig til kraftig af bygning med tyk mave, skaldet eller med meget kort mørkt hår og skægstubbe omkring munden.

Manden kan bære hue eller kasket, iført mørk jakke/hættetrøje, grønne bukser og kan medbringe en sort pose, sæk eller taske. 

Politiet har øget patruljeringen omkring byens skoler og grønne områder. Det hører gerne fra folk, der kan have oplysninger om manden med dette signalement.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på telefon: 114


Nyhedsoverblik