Det vi har sammen

Tak en soldat med en bog (Video)

Foto: TV ØST

En ny bog er på vej ud på boghandlernes hylder. Det er en takkebog med citater, som pårørende kan give til udsendte soldater.

Afghanistans ørken er byttet ud med en 2-værelses lejlighed i Køge. For tre uger siden vendte Jess Christoffersen hjem fra Afghanistan. Han er vendt hjem til venner og bekendes anerkendelse af hans indsats som udsendt krigssoldat.

- Når man kommer hjem, er det rigtig dejligt, at ens kammerater klapper én på skulderen og anerkender det, vi har lavet. Jeg bliver utrolig stolt, når man får den opbakning ude blandt befolkningen, siger Jess Christoffersen, der var udsendt fra Antvorskov Kaserne med ISAF 7.

Se indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:090830_soldat2.flv]

Selvom behovet for støtten er der, kan det være svært for de pårørende at sige tak til soldaterne. Derfor har en psykolog nu har udgivet en takkebog med citater som pårørende kan give til en hjemvendt soldat.

- Meningen er, at man får nogle ord i form af bogen, som man kan give til den soldat, der kommer hjem. Det kan være svært at sige det, fordi det er meget højtidelige ord, siger psykolog Karen Schultz fra Vordingborg.

Og det er en god idé. I hvert fald hvis man spørger Jess Christiansen.

- Jeg synes, at det er en utrolig smuk tanke. At sige tak til soldater kan være svært for familien. Så jeg synes, at det er en god måde at takke de udsendte soldater på, siger Jess Christiansen

Bogen udkommer den 5. september og kan købes hos boghandlere over hele landet for 79 kroner.

Og takkebogen er blot det seneste i en række af initiativer, der skal støtte op om de udstationerede soldater.

På et år er der på landsplan solgt 5.500 klistermærker til biler med skriften 'Støt vore soldater'.

27. August var der massiv opbakning til en parade gennem Slagelse. Her fejrede man de soldater, der netop er vendt hjem fra Afghanistan.

Og selv om krigen i Afghanistan har kostet 26 danske soldater livet, så viste en meningsmåling i august, at 62 procent af danskerne fortsat mener, at vores soldater skal deltage i krigen.

Mener du, at der er behov for en takkebog? Og hvad synes du iøvrigt om den seneste tids støtte-initiativer for de danske soldater. Vi har åbnet for debatten herunder.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App