SFO-takster fortsætter himmelflugt

Kommunerne skruer gevaldigt op for prisen for at få passet børn i skolefritidsordningen. I Næstved er SFO-taksterne steget med 23 procent på tre år og flere andre kommuner følger med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne skruer gevaldigt op for taksterne til pasning i skolefritidsordningen. I Næstved er SFO-taksterne steget med 23 procent på tre år og flere andre kommuner følger med og gør det stadig dyrere for forældrene at få passe Malthe og Mille henne i SFO'en. Det skriver DR Sjælland.

Formand for pædagogorganisationen BUPL i Sydøstsjælland Ulla Smedegaard forudser, at kommunerne vil forsætte med at hæve prisen. Taksten er nemlig ikke reguleret på samme måde som prisen på en børnehaveplads.

- Der er ikke nogen øvre grænse for taksterne. Derfor ser vi priserne på himmelflugt for tiden og det er bekymrende fordi forældre måske tvinges til at fravælge pasning af deres børn om eftermiddagen, siger Ulla Smedegaard.

Stevns Kommune er regionens dyreste SFO-kommune med en pris på 21.000 kr. Kommunens formand for børne- og ungeudvalget, SF'eren Hans Chrisitian Rasmussen erkender at de høje takster kan skræmme tilflyttere væk.

- Det er klart, at det trækker nedad på lysten til at slå sig ned på Stevns. Taksterne er rigeligt høje, men de bliver næppe sat ned, siger Hans Christian Rasmussen til DR Sjælland.


Nyhedsoverblik