SF vil skaffe 800 arbejdspladser til Slagelse

Ole Sohn og Villy Søvndal i var dag på stor charme-offensiv i Slagelse. De vil skabe op mod 800 nye job i Slagelse Kommune inden 2015, hvis altså valget ender med et rødt flertal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SF vil nu sikre vækst og job i Slagelse, der har været hårdt ramt af krisen. Flere virksomheder er lukket ned og blandt andet har 350 mistet jobbet på slikfabrikken Leaf - Malaco i Slagelse.

En udvikling som SF vil vende ved blandt andet at fremrykke offentlige investeringer for 10 milliarder kroner på landsplan. Det vil betyde 800 nye arbejdspladser inden 2015.

- Nu skal vi ud og have gang i Danmark, så der er arbejde til både de unge og ældre, siger Villy Søvndal (SF).

På rådhuset i Slagelse er der ikke udelt begejstring.

- Det kan godt være, vi kan rykke 10 milliarder fra et det ene år til det andet, men med den krise, der hærger i hele verden, er jeg bange for, at den ikke stopper i 2014 eller 2015, og så står vi med håret i postkassen, siger Stén Knuth (V) fra Slagelse Byråd.

- Man tror man kan spare sig igennem den her krise.. Det har regeringen forsøgt. Det virker ikke. Så kan man forsøge, som vi gør, og som Obama også gør at sige nej. Vi er nødt til at sikre aktivitet i et samfund, der er gået i stå, siger Villy Søvndal (SF).

- Det er ligesom at tisse i bukserne på en kold dag. Det varmer et øjeblik, og så har vi problemerne. Vi er nødt til at finansiere det først, hvis vi vil have vækst, siger Stén Knuth (V) fra Slagelse Byråd.


Nyhedsoverblik