Det vi har sammen

SF på Sjælland: Giv ikke konkrete valgløfter

Foto: TV ØST

SF i Region Sjælland varmer op til kommunalvalget ved ligefrem at lægge afstand til den strategi, SF brugte ved folketingsvalget for at få regeringsmagten.

I årsberetningen skriver partiets regionsrådsgruppe direkte at læren fra folketingsvalget var at der kun skal være få valgløfter og de skal være til at reslisere. Videre advarer regionspolitikerne mod at smelte sammen med socialdemokraterne.

Politisk kommentator Niels krause Kjær synes det er særdeles fornuftigt, at SF's regionsrådsgruppe ret direkte lægger afstand til moderpartiet og Villy Søvndal, som har fået mange tærsk i meningsmålingerne for brudte valgløfter. Bl.a. busreklamer med lovning på 40 pct. billigere billetter: - Den er stensikker hver gang - hvis moderpartiet klarer sig dårligt, så gælder det for de lokale om at lægge luft til landspolitikerne.

Vi skal  lære af fejlene i folketingsvalgkampen, siger Eva Levinsen, der stiller op som SF's spidskandidat i Kalundborg til P4 Sjælland:

-  SF skal fortælle vælgerne hvilken retning partiet vil i, men vi skal  ikke være alt for konkrete. Vi skal ikke love max. 30 minutters ventetid på skadestuerne, men love at vi vil arbejde på at bringe ventetiderne ned.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App