Det vi har sammen

SF-koryfæ: Vi skal nok få vendt skuden

Foto: TV ØST

Tidligere SF-borgmester i Kalundborg, Tommy Dinesen, er sikker på, at partiet nok skal overkomme kaosset.

Samarbejde og resultater, det er nøgleordene for SF, hvis partiet tilbage på ret kurs. Sådan lyder det i hvert fald fra et af partiets koryfæer, den tidligere folketingspolitiker og borgmester i Kalundborg, Tommy Dinesen.

- Der skal ske en accept af, at vi ikke længere er et oppositionsparti, men et regeringsparti, siger han til TV2 Øst i dag.

Selvom politik ikke længere optager al hans tid, så har hans 44 år som aktiv SF'er tidligere budt på både op- og nedture.

- I 70'erne fik vi en ny folketingsgruppe ind. Vi var helt nede på seks eller otte dengang. Da jeg kom ind godt og vel fire år efter fik vi 21 medlemmer ind for SF. Når først det kører, så kører det, men når det går modsat, så går det også bare nedad, fortæller Tommy Dinesen.

Ved kommunalvalget i 2013 skal SF stå sin første store prøve, siden de blev regeringsparti. En prøve, som Tommy Dinesen erkender kan betyde færre stemmer på partiet.

- Det vil være ret alvorligt, men der er et år til, så vi kan godt nå at vende skuden. Jeg tror, landsmødet vil vende det her, understreger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App